English English Language

Kennel Rich Riesen
Skinnerup Mark 2
7700 Thisted
Tlf: +45 97 912 383





Foto: Steen Lee Christensen



Se nyhederne fra tidligere år her


Sidste nyt

10-11-2010

Sikke en weekend!!

Asia er en fantastisk teamplayer..... men det vidste jeg jo godt ;O)

Så lad os starte med alle de små nye liv der så dagens lys 09.11.10 - og lad mig sige Asia gjorde alt hvad hun kunne, så langt kræfterne rakte..



6 dejlige lakridser blev det til - dog har vi måtte sige farvel til den mindste dreng, men vi ved han har det bedre der hvor han er nu..
Så 5 "dejlinge" er der tilbage - 1 pige og 4 drenge. Store ( alle over 500 g) brede, korte og laksorte er de.

Jeg har forlængst overgivet mig - Jeg er smask forelsket!!

           

Lige nu nyder jeg roen ovenpå et hektisk døgn - for som førnævnt gjorde Asia alt hvad hun magtede - men vi måtte alligevel kapitulere tilsidst og hive de to sidste bøller i land ved et kejsersnit. - Og her er så stille at man kan høre en knappnål falde til jorden - og det beviser jo at Asia kan sit kram !!

Fantastisk fornemmelse at ha` hvalpe i huset igen - og se ungernes reaktioner - Jeppe er jo scenevant og kender hele trummerummet, men desværre har jeg ikke endnu billeder af Laura & Linus´ reaktion da de så de små søpølser.... De hvinede og klappede i deres små hænder, tumlede over kanten til hvalpekassen og krammede den som var nærmest. - Indtil Linus syntes at nu var festen forbi, han rejste sig satte fingeren for munden og sagde: SCCCHHY !! Vov sove - og slukkede lyset!!

Sove er jo ligenøjagtigt hvad de skal de næste par uger - men SÅ starter alt det sjove.........

Sjovt havde vi det også i weekenden ;O) Den ene dag mere end den anden - HA HA - og så taler vi ikke mere om det!

Hele weekendens resultater kan læses på showsiden - men forunderligt nok har jeg KUN lyst til at tale om søndagens resultater her .....

Som nævnt i den tidligere opdatering - kunne Makker sikre sig titlen: DKK racevinder 2010 ( DKK Breed winner 2010) hvis ikke Gloris Shockdog kom på visit - det gjorde hun heldigvis ikke ;O)



Og ikke nok med det - han er også Runner up som Guldhund i Schnauzerklubben - Kun slået af Klanens fine Cha Cha ( Klanens Dame Dancer )
Stort Tillykke til Kennel Klanen !

Sværte havde også en ganske fin weekend i Herning og fik Exellent begge dage hvilket Sværtes mor er ganske tilpas med ;O)
Endvidre blev hun Lørdag også placeret som BIK4 (Best bitch #4 )

Så mangler vi bare vores dejlige Greco - og man må da sige at han søndag tog grusom hævn over lørdagens "vederstyggeligheder"...

     

Da dagen var slut havde han vundet: BIR (BOB) - Dansk Vinder ( Danish Winner) og til sidst sluttede han af med af blive BIG4 (BOG4 )
absolut en temmelig euforiserende fornemmelse at stå der - på den KÆMPE udstilling med over 3.200 hunde tilmeldt - med nummer 4 i den uomtvistelig største gruppe af dem alle - gruppe 2.

Jeg er så stolt - og sender mere end én venlig tanke til Helena Glanznerova fra Kennel Radinie, fordi hun netop valgte os som Greco´s nye familie.
Af hjertet TAK!!


04-11-2010

Så blev det igen tid til at give livstegn her fra det nordjyske ;O)

Masser af livstegn...... vi venter hvalpe - HURRA !!

Efter et helt år uden hvalpe er det vel også ved at være min tur ? Egentlig havde vi overvejet slet ikke at lave hvalpe igen før de unge tøser var blevet gamle nok - men...... så kom Asia i løbetid, og efter pres fra alle sider lod jeg mig overtale. Greco har jo været inde i betragtningen før, for flere år siden, og nu var han jo pludselig her, Asia var i løbetid - Skulle det være, skulle det være NU !!

- Og det er ganske vist, lige om lidt myldrer det rundt med små lakridser igen - maven er stor og rund, tiden er knap og jeg glæder mig ;O)

Se mere info på vores hvalpeside - hvalpene forventes mellem den 5 og 9 nov. 2010. Vi har flere reservationer, men ved fra scanningen at der stadig er nogle i "overskud".

Terco de Pichera "Greco"   "ASIA" N Dei Demoni Neri
Terco de Pichera
INTCH- DECH-ATCH-CSCH-DEVDHCH-DKCH-CSJCH-KBHV10
IPO1 - HD A - T4 U.A
  ASIA - N DEI DEMONI NERI
DKCH-KLBCH
HD A - AA 0 - T4 U.A

Ellers er alt ved det gamle: Jeppe er så småt måske ved at lære at sidde stille i 0A, og Linus & Laura styrer dagplejen med hård og kyndig hånd - man er vel blevet 2 år. Sproget, motorikken & personligheden bliver bedre dag for dag ;O)

Jeppe      

Hundeudstillinger har der jo også været nogle stykker af siden sidst - resultaterne kan læses på showsiden, men vi må jo sige at Gerco har startet ud md maner´ Best in Show og ny dansk cahmpion på sin første udstilling, Københavnsvinder på den næste etc. En dejlig fornemmelse når alt går op i en højere enhed, og det håber vi så fortsætter.....

Forude venter årets sidste udstilling i Herning - Igen er det 3-kløveret ( Makker, Greco & Sværte ) der skal på tur. Hvis alt flasker sig, dvs hvis én bestemt hund fra Kennel Gloris IKKE kommer - kan Makker føje endnu en tittel på hans CV.

Nu skal man jo ikke sælge skindet før bjørnen er skudt - så vi holder vejret i spændning !! Ahhh.... jeg kan se frem til god weekend - måske med hvalpefødsel - ellers med hundeudstilling - men et er sikkert jeg er i mit es !!


25-08-2010

Tju Bang Chokolademand det er mig der bestemmer her...
Altså bare sådan lidt ikk`? - Tiden synes at være en faktor der er ubestemmelig. Enten går den himmelråbende langsomt, eller sådan kan det føles, og alligevel inden man får set sig om er tiden bare fløjet afsted. Nå - skidt pyt - ikke bruge mere energi på det - jeg kan alligevel ikke ændre det - allerhøjest disponere den lidt bedre - men øh... nej - det er vist ikke lige mig ;O)

En fantastisk sommer er nu blevet til næsten sensommer, denne sommer har indeholdt alt det jeg elsker aller højest og sætter mest pris på:
Børn, hunde, sol, is, hundeudstillinger, jordbær, vand i haven, skygge, latter, kram, duften af nyslået græs, kys, blomster, venner osv. Nu er jeg mæt, glad og tilfreds.... så nu kommer desserten.... Sensommeren - ahhhh



Ingen tvivl om at vi tar´mange dejlige minder med os fra de sidste par måneder.... først var der Verdenshundeudstillingen - Et helt kapitel for sig....
Gamle og nye venner kom fra nær og fjern, og hele huset summede af liv og stemning. Der var mennesker og hunde overalt - det var hårdt mens det stod på, men det var det hele værd - og jeg gør det igen til hver en tid !!
Dagen før WDS holdt DSPK en stor klubudstilling - en af de bedste jeg kan mindes - Fantastisk stemning - dejlige og flotte hunde , søde og rare konkulegaer ;O)

Vi havde 3 smukke hunde med: Makker, Mojo & Sværte. Alle 3 viste sig fra deres bedste side - og det belønnede sig ;O)



Tænk en gang Makker blev 4. bedste hanhund i et stort og flot felt af hanhunde fra det meste af Europa - hvor kvaliteten i sig selv er en stor kapacitet.
Vores egen lille vidunderlige FEDTMULE, helt egen hjemmelavede MAX MOTOR. Jeg ved ikke om det er aldersbetinget.... øh jeg håber det ikke !! - Men jeg tudbrølede. Vores gode ven Kai sendte mig et blik og et smil - Hvorfor græder du ? Jamen - Jamen - Jamen - se lige .... Makker står nummer fire ! Foran står, vil mange nok mene ( Jeg gør), 3 hanhunde fra den Kennel der gennem mere end det sidste årti har sat dagsordenen indefor vores race - den Kennel der ligesom tegner det billede af hvordan en riesen schnauzer skal se ud - og lige bagved..... der stod MIN Makker & MIN Martin - så ja, jeg tudede, og jeg gør det nu igen når jeg fremkalder de glade øjeblikke - håber jeg bliver tilgivet ;O)

Som om det ikke var nok blev lille Sværte 4. bedste Junior tæve - jeg håber vingerne bær´ for flyver det gør hun, med en ynde og feminimitet der sjældent er set mage.... Mor´s hund ikke sandt ?

Dagen efter på selve Verdenshunde udstillingen blevt feltet af smukke hunde endnu større - Dommerne var nye og de satte pris på andre ting end gårsdagens - Men det var stadig de smukke smukke hunde fra Kennel Gloris der vandt ;O) Makker fik sit exellent i champion klassen og smilet kom frem på ny ;O) Tøsepigerne Sværte & Mojo blev "vejet" og fundet for "lette" Skidt pyt de har tiden for sig ;O)

Aldrig så snart WDS var overstået, og vores dejlige gæster var draget hjemad drog vi udad på nye eventyr....For at hente sommerens OVERRASKELSE!!
I slutningen af maj tikkede der en mail ind i vores mailbox med et tilbud vi ikke kunne afslå - derfor var vi nu på vej til Tjekkiet alle mand, for at hente en "levende legende" Terco de Pichera.

     

Den hund har rumsteret rundt i mit hovede i mange mange år..... og nu pludselig i et split sekund blev han vores - Det er næsten ubegribeligt !!
Jeg er dybt dybt taknemmelig over at få denne prægtige hund tilbudt, og meget meget stolt over at kunne kalde ham vores - det tror jeg mange vil forstå når de møder ham. Han er indbegrebet af hvad jeg kunne ønske mig.... billederne taler for sig selv, de er taget få dage efter vi kom hjem, og sådan er han... stor, smuk, blid og røvcharmerende - det føles som om han altid har været her - og NU bliver han her.

     



Ferien brugte vi til at genoplade batterierne... små udflugter her og der. Følelsen af bare stille og roligt glide ind i en rytme - hvor både børn, hunde og voksne kunne holde ud til at være - Fantastisk !!

Men - Hov hvad er nu det ? Pludselig har jeg en stor dreng - slut er det nu med at være et uskyldigt lille børnehave/Mini SFO barn - Nu starter det hårde virkelige liv... - men det er også her nøglen ligger til viden, fremgang og udvikling.
Min Troldepus, Lykkepille og solskinsunge Jeppe er blevet et skole barn...
Jeg priser mig lykkelig over at det ikke er mig der skal få ham til at sidde stille ....



Kære Jeppe gi´dem det bedste du har - og du får det tusindfold igen...

Jeg har ubetinget verdens bedste familie - Mand, børn, far & søskende - slut prut finale ......Ret godt udganspunkt for at blive lykkelig ;O)

   


Nu er vi næsten nået til "Vejens" ende..... men i næsten skrivende stund er vi netop kommet hjem fra Vejen - endnu en dejlig udstilling, og endu dejlige oplevelser til "Memorylane" Egentlig var det meningen at Terco skulle have haft sin udstillingsdebut i denne weekend... Men så gik det ski´ lidt taktik i den, og smuksakken må vente til klubudstillingen i Mosede senere på måneden...;O)

Med på tur havde vi så kun Makker og Sværte Sweetheart - for det er lige hvad hun er, hun er så finurlig, at man aldrig når at opdage når hun slår sin "indre Kælling" til og spiller på alle sine charmerende tangenter...

Det er meget længe siden der har været så få Riesner på en udstilling, men dem der var, var dejlige ;O)
Vores konkurrent på dagen var smukke Sommer ( Gloris Bodytalk), der jo netop hjemvendt fra Rusland med masser af succes i bagangen ville blive en hård nød at knække....


Men uden kamp ingen match... Makker blev BOB for 3. gang i år på de internationale udstillinger og sørme om vi ikke også kan præsentere 3 gange BOS, dog med 3 forskellige tæver - dejligt at have flere strenge at spille på... Denne gang var det Sværte der trak det længste strå - kun 14 månder gammel !!

Som Melisa så rigtig skrev på min FB profil: THAT SMILE TELLS IT ALL... og det tror jeg det gør. Pyt med at jeg er lidt rund i kanterne... Jeg er ubeskrivelig glad og stolt!!

Jeg er en lykkens pamfilius.


20-06-2010

Gad vide om der ALDRIG sker noget hos kennel Rich Riesen ?


Hm Hm... Jeg tror på, at det er det er det modsatte der gør sig gældende... aldrig et stille øjeblik ;O)

Når du læser dette vil HELE hjemmesiden være opdateret, " Vores Hunde" - "Super Agenter" - Hvalpe -Shows etc. Det har været et langt og sejt træk....
Gad vide hvordan jeg dog har fået tid til det ....... ? Har du gættet det ? Nemlig ja !!!

Jeg er såmænd bare blevet opereret for en discus prolabs - for 4. gang !! Når nu ikke 3. gang var lykkens gang kan jeg jo håbe på at 4. gang bliver sidste gang.
Håbet er der i alle tilfælde ingen der kan ta´fra mig ;O)

Hm - nå så er det sagt - og så gider jeg ikke spilde mere tid og flere kræfter på det.

Årets bedste nyhed indtil nu - har ganske bestemt været - da Harley

RICH RIESEN`S BANG - A - BOOMERANG

bestod ikke kun IPO1 men sandelig ogås IPO2 !!!!

Harley

DKCH-KLBCH-DKKJUBV07-KBHV07-Giant Of The Year 2007 - Nordisk Vinder 2008 - FP - BPAB - BPABC - BHP1 - IPO1 & IPO2

Hold nu op !!! Stolt - dækker ikke....... Jeg er dybt dybt taknemmelig og ydmyg over det kæmpe arbejde Christian & Co. har lagt i denne pragtfulde hund - 1000 1000 tak.
Det er dejligt at kunne bevise at både Beauty & Brain KAN findes i én og samme hund - ekstra dejligt når den kommer fra os ;O)

Vores egne sorte diamanter har også gjort det flot i udstillingsringen her i foråret.


Makker & Aya


Makker har lagt fantastisk flot ud med at blive Bedst I Racen ( BIR/BOB) på de to første internationale udstillinger afholdt i Danmark - Endvidere blev han på DSPK´s klubudstilling på Mols ny Klubchampion. Søster Aya har også gjort det flot. Hun blev ny Dansk Champion i Hillerød - hvor Makker blev BIR - samtidig kvalificerede de sig begge til den store prestigefyldte Cruft i England.

Sidenhen fandt Aya hendes nye familie - men det kan I læse mere om under "Super Agenter".

Vores små nye cirkus prinsesser - eller firkløveret - som de også går under gør alt til at vi ikke skal kede os - det er en kæmpe mundfuld med så mange unge hunde i huset - men også vældig livsbekræftende ;O)


Linus & Makker


Foråret har været en lang forberedelse til WDS ( Verdens Hunde Udstillingen ) - og det er næsten helt uvirkeligt at om allerede 14 dage går det løs - det der arrangement der har svævet langt ude i horisonten er nu lige pludselig lige om lidt - Og totalt andeledes end når vi plejer at rejse udenlands. Her pakker vi jo "bare " hundene i bilen og drager af sted, men denne gang.... hold nu op - dejlige gæster/venner kommer fra nær og fjern, der arrangeres og rumsteres til den store guldmedalje..... og alligevel kæmper vi med nogle små dilemaer.... som nu feks. kennelen trænger i en grad til en gang kalk - men kalken smitter af og hvide kalkede riesen er IKKE moderne på en verdenshundeudstilling - det er riesen schnauzere uden skæg heller ikke - det har jeg bare glemt at fortælle teenagerne Sværte - Mojo - Nimbus & Maxi..... alle forældre har prøvet det: Datteren med det lange smukke hår, har leget frisørsalon og ligner nu et eksperiment fra en frisørskole i 90érne. Og - nej det nytter ikke at skælde og smælde - sket er sket - DE HAR ÆDT SKÆGGET AF HINANDEN - Én for alle, alle for en !!!

Ja - det nytter jo ikke at græde over spildt mælk.....

Mon ikke det var alt hvad jeg havde at byde ind med for nu ?

Good luck to all on WDS - Can´t wait to meet you all !!!

Tilbage er der kun at ønske Jer en fantastisk sommer - der kommer når den vågner fra vinter dvalen....

Nyd nu de dansk jordbær, nye kartofler, den første agurk, duften af syrener , lyden af Roligans, duften af solbrændt hud og smagen af saltvand
og alle de andre fantastiske OVERRASKELSER sommeren måtte bringe med sig...


 

20-02-2010

Hovsa......

Så røg der lige godt og vel 30 blade af kalenderen siden jeg skrev her sidst...

Mon der er sket noget siden sidst - Mon ikke ;O)

Altså jeg kan jo lynhurtigt tilslutte mig koret, og synger gerne med når man siger; at jo ældre man bliver - jo hurtigere går tiden - altså lige med undtagelse af når man er sneet inde.... og det har vi dæleme været mange gange i år....

Heldigvis artede vejret sig fra sin pænere side da vi allersidst i Januar - lige efter Jeppe´s fødselsdag tog på årets første udstilling i Fredericia.
For Kennel Rich Riesen blev det en dejlig dag - Hyggeligt selskab med gode venner og en masse smukke hunde i ringen. Champagnen havde vi glemt - men boblerne spurtede nu alligevel sprudlende rundt i kroppen....

Makker fortsatte hvor han stoppede i 2009 og blev BOB - vores fantastiske gæst - Johnni blev 2. bedste han med CAC og blev dermed ny Dansk Champion - Og Harley blev 3. bedste han.
Switch og Aya havde også tur i den. Switch blev bedste tæve - ret godt gået, kun 3 mdr. efter at have beriget os med smukke hvalpe, og Aya blev 2. bedste tæve også med CAC, hun mangler nu kun et CAC til det danske Championat... Så det var nogle glade Rich Riesen´er der vendte tilbage til Thy efter en fin fin dag i Fredericia ;O)

Næppe har jeg sendt én "Agent Rich Riesen" ud til nye oplevelser i en ny familie - før jeg gør det igen.... Denne gang var det vores dejlige " Soffe Loffes" tur

Man ved aldrig hvornår den helt rigtige familie dukker op til vores smukke tøser - og rent faktisk ved jeg heller aldrig hvornår jeg er "klar" til at sende mine dyrbare piger afsted - men når fornemmelsen er der i maven og hjertet slår det rigtige ekstra slag - så ved jeg tiden er kommet.....
Egentlig skulle Fam. Storm kigge på hvalp - men strukturen i familien gjorde at jeg lynhurtigt kom til den konklusion, at både de og en evt. hund ville få den bedste oplevelse, hvis det blev en voksen hund der blev deres nye bedste ven..... Og det blev så Soffy´s lod at bringe lidt hundeglæde ind i det lille hjem.
Jeg bliver ALDRIG god til at sende dem af sted - men jeg holder vejret og lar´ tårerne rinde - indtil jeg får de dejligste tilbagemeldinger.
Soffy har indtaget hjemmet i Fredericia - men vil ligesom de andre "agenter" Venus, Dulle & Flamme altid have en speciel plads i mit hjerte.....
Ude af syne - men ALDRIG af sind.

Så kom Februar..... med mere sne og uendeligt smukke landskaber så langt øjet rækker...
Men bare tanken om at alt det smukke jo på et givet tidspunkt bliver konverteret til...... MUDDER er næsten ikke til at bære !!!
Tanken om at hundemarken pludselig kan gøre enhver "mudwrestling arena" misundelig gør mig så...... TRÆT.
Tænk på hvor meget mudder der skal støvsuges op, altså de knap 2 tons der er tilbage efter det er blevet tørt på de 40 - 44 riesenben der tumler rundt her, vel og mærke EFTER vi har taget det værste med gulvskrubben og derforinden igen med karten, børsten og kammen. Herligt !!!!
Men lige nu..... i dette sekund er det paradis.
Hundene elsker det og uanset alder bliver der leget, løbet, tumlet og grinet på "hundsk" og det er en lise for sjælen at stå på 1. sal og nyde det hele.....
Så hva´gør lidt mudder ?

 

Men nu bliver man jo ikke en en god og prægtig hund ved kun at kende sin mark......
Så derfor pakkede vi de 3 tumlinge - Sværte, Mojo & Nimbus i bilen og drog på skue på Nykøbing Mors.
Se det var jo en hel anden verden end den de kendte...

 

Indrømmet, så havde de desværre aldrig haft en snor på - endsige været inde i en sportshal før - men det tog de i stiv pote !
Sværte havde sin "udstillings" debut i hvalpe klassen og Mojo & Nimbus i babyklassen, og sikke nogle dygtige små piger vi har - de opførte sig som de smukkeste små cirkusprinsesser hele dagen, og optrådte som scenevante små stjerner fint ledt til succes af charmeprinsen Jeppe.

Sværte sluttede dagen af med at blive BIS4 hvalp på skuet ;O)

( Et skue er en uofficiel udstilling hvor man som ny udstiller kan øve sig - og nye hunde kan introduceres til udstillingsringens magi)

Apropos magi - se venligst billedet nedenunder - for os hundemennesker siger det alt.

Det er svært ikke at smile, Ikk?

Smilet og fejret blev der også i Haarlev søndag den 14. februar....

Jeg har skrevet det på min profil et andet sted - men gentager det gerne....
Man skal ha´ hestene for at kunne trække vognen - og nogle gange bliver man så dejligt overrasket når det er en "Dark Horse" der trækker læsset hjem.
Dette var netop tilfældet denne søndag i Hårlev ;O)
Som opdrættere kunne vi glade og stolte se til fra sidelinien da dejlige Barolo ( Rich Riesen´s Laugh "N" A ½) blev BOB & BIS3.
Stjenerne og smilet i Charlotte´s smukke øjne var ubetalelige....Stort TILLYKKE ogTAK fordi I elsker ham - Og TAK til Susanne Rabjerg fordi du glad og nænsomt guider Charlotte og Kurt ind udstillingsverdenens til tider lidt "hårde univers".

Og hvad mener jeg nu med det ?
Jeg har endnu en gang lært en livs lektie - ja det er aldrig for sent at lære ;O) og jeg vil til enhver tid prøve at efterleve det.
Ikke, at jeg ikke mener, at jeg har gjort det før, men jeg vil også her gerne blive endnu bedre...
For jeg mener faktisk, at jeg allerede - selvom jeg hader at tabe - er den første der altid lykønsker og motiverer en glad vinder - uanset om jeg er enig elle ej med den dommer jeg nu har betalt penge for at dømme mine bud på de "bedste" hunde.
Derfor irriterer det mig lidt når jeg ude i krogene nogle gange ser nogle "sore losers".
Det kendetegnende ved en god udstiller er jo netop ikke KUN at være en glad vinder - men også en værdig taber.....

Og nu til min pointe:

Victory is for the moment - Pride is forever




19-01-2010

Banke Banke på....... Hallo - I`m Back ......

Ja - livet er jo fyldt med gode intentioner - nogle gange får man dem effektueret - andre gange ikke!!!

Nu sidder jeg så med det svære valg, hvor skal jeg starte ? - Og slutte..... ?
Skal jeg arbejde mig kronologisk frem, eller springe rundt som den lille kænguru ?
HM ... Tænke Tænke.... OK - Hold fast - Here we goes .....

Lige inden sidste salgsdag for 2009 rindede ud kunne vi jo med glæde konstatere at:

MAKKER - Rich Riesen´s Ramble Tamble

Blev årets riesenschnauzer i Danmark i DSPK`S regi - ret godt gået af vores unge gut !! Samtidig kan han jo også skrive FAR på sit CV - Fra det flotte kuld Flamme og han præsenterede har vi beholdt smukke MOJO ( Rich Riesen´s Got My Mojo Working). Hun har øjne som dybe skovsøer, en smækker krop som Marilyn Monroe oversat til "hundsk" og er forlængst kravlet ind under huden på undertegnede - hvilket er farligt.... men også meget spændende. Kys til MOJO.



Sidst kunne jeg jo her på siden også fortælle at søster lystig, altså Mojo´s søster, som vi kaldte Twitter stadig ønskede sig nye udfordringer.... Det gør hun ikke længere ;O) Kort efter ringede Anne-Mette og Twitter blev da til Schiva - og konverterede til Sjælland. Hun har fået en pragtfuld familie - og jeg håber hun gør os "ære" ved bare en gang i mellem at opføre sig som en artig lille dame ;O)

Samtidig måtte jeg tage en meget dyb indånding......

Min elskede fantastiske charmerende vidunderlige Flamme har på forunderlig vis forladt os.... Ikke Hinsides HELDIGVIS !!

Allerførst på efteråret ringede min telefon: Trænger Flamme ikke til et nyt hjem ? I den anden ende af linien var Annelise, en dyrbar og skattet ven, vi var så heldige at få med i "salget" da vi havde vores første kuld hvalpe.... ØHHHH - nej, ikke umiddelbart - hende kan jeg da ikke undvære !! Svarede jeg - men hvorfor ? Annelise satte mig ind i situationen der indebar, at hun i den grad manglede en ven - en firebenet vel og mærke - der kunne drage hende med ud i naturen og lindre hendes smerte i en svær tid.... I et split sekund tog jeg min beslutning: Når Flamme er færdig med at være mor er hun din ....

Det er prisen...... for at elske de her fantastiske kræ - en pris jeg gerne betaler taget i betragtning af hvad de, hver enkelt lille sjæl giver mig igen...
Prisen er; ALTID først at tænke på, hvad der er bedst for hunden, og ikke hvad der er bedst for mig... En livslektie jeg til evig tid skal øve mig i, og huske på - At det så nærmest flår mig i stykker når jeg giver slip på dem og kysser dem farvel.... men heldigvis også på gensyn !!
Prisen jeg må betale for den betingelsløse kærlighed de generøst overstrømmer mig med - og omvendt.

Annelise havde brug for Flamme & Flamme havde brug for Annelise.

Herhjemme - blandt en duft af gran, brændte mandler og hundeprutter..... nærmede julen sig med hastige skridt.... Og jeg må jo sande at vi er blevet en storfamilie både hvad angår 2 og - 4 bende medlemmer. DEJLIGT - Lige som jeg ønsker og har skabt det... men hvor f..... blive de 6 ekstra arme og 24 timers længere daglig "åbningstid" af, som jeg så brændende ønskede mig i julegave ?

Switch bød ind med alt hvad hun kunne. Hun løber bestemt med titlen " Supermom 2009" aldrig har vores hvalperum været så støvsuget for..... hm - ja hundeprutter. Jeg priser mig i denne forbindelse lykkelig over, at der trods alt kun var 3 hvalpe - der skulle jo også gerne være plads til rigtig mad i hendes mave... Undskyld !!! Sidder du midt i frokosten ? ;O)

Trio Fantastico - var/er helt og aldeles bedårende... Harald, der nu er flyttet hjemmefra, og de to "knallerter" Nimbus og Puch(Maxi) der stadig residerer her, har bragt så megen glæde - latter og "Hold -så- for-helvede-Kæft" ind i vores liv.

Puch (Rich Riesen´s Book Of Love) sender stadig jobansøgninger ud her knap 3. mdr gammel - men jeg er sikker på at med tiden dukker hendes nye familie også op - og så er hun klar !!

Nimbus (Rich Riesen´s Seven Wonders) Skal blive her og træne os i tålmodighed, og udtalen af diverse eder når vi ikke lige forstå Biker Prinsessens ønsker og befalinger... He He - stakkels lille Nimbus - hun aner ikke at vi har linet Sværte og Mojo op til at give hende kvalificeret modstand i "legestuen".

Apropos "Legestue" havde vi den glæde mellem Jul & Nytår at gense Jens & LiseLothe - nu opdateret med "Lille" Makker. "Lille" Makker (Kawa´s Festus) har søgt om dansk statsborgerskab, og kom forbi måske for at gøre "haneben" til Mojo men først og fremmest for at lege.- Og leget blev der...




Tillykke med ham - En dejlig trold, som vi glæder os over at kunne byde velkommen til lille Danevang !!

Sidst jeg var i live - har jeg nær sagt.... Manglede vi jo lige en enkelt udstilling - Nemlig DANISH WINNER i Herning i november. Med os havde vi Makker, Aya & Johnni - der alle gjorde os ære med stabile og fine resultater hele weekenden . Jeg nægter altså at skrive X vandt klasse X - når det nu var den eneste der stod i klassen - specielt fordi der i de fleste klasser var aldeles fornemt besøg lige fra Mors til Sverige, Norge, Tyskland, Polen og Rusland. Begge dage med dejlig stemning og FLOTTE FLOTTE hunde !!! Vores resultater kan læses under "shows - 2009"





Tillykke til alle vinderne ;O)

Lige om lidt går det løs igen - med fornyet ennergi, nye såvel som gamle hunde men bedst af alt: Med verdens bedste konkulegaer i og omkring ringen !!
Jeg glæder mig som et lille barn, velvidende at konkurrencen skærpes - og at letkøbte sejre ikke længere er noget der finder sted i vores ring - dertil er konkurrencen blevet for stor. Heldigvis tænker jeg... og lader tankerne flyve et årti eller halvandet tilbage, hvor vi stod " to ludere og en lommetyv " i ringen.... det var også sjovt - men det her er jo fantastisk - sikke en udvikling over relativ kort tid. Endnu et ønske er gået i opfyldelse!!

Nå - men jeg kommer jo nok ikke udenom det.... nogen af Jer ved det sikkert allerede... Grunden til at jeg nu sidder her, med oceaner af tid foran computeren er, at Martin har smidt min kalender og nøglen til trimmerummet væk !!
Siden oktober har den mest belastende del af min krop - og det er i det her tilfælde ikke mit taleorgan - drevet mig til vanvid....
Min absolut ikke populære ryg har sat mig skakmat igen.
Den 12. januar blev jeg opereret for min 3. discusprolabs på små 7 år - Fed statistik ikke ?
Denne gang synes min kære ryg, at den ville prøve noget nyt - så den rykkede prolabsen et niveau ned - mellem sidste lændehvirvel og korsbenet - nu da den allerede havde lavet sammefald og svær slidgigt med udtalte forandringer niveauet længere oppe, hvor den plejer at husere...
"Dejligt" Med en ryg der i den grad forstår at udfordre min ikke eksisterende tålmodighed og forståelse for denne undergravende virksomhed.... Stop så !!!
- og kære lille ryg - du skal bare vide, jeg opgiver ikke uden kamp !!!





Benny Andersen har jo sin måde at sige det på:

Thi kendes for ret:
Du er dømt til at leve!
Du må ikke kassere din skæbne
Tværtimod tage den på dig
Fyld den ud
Som din hud!
Bid livet i låret
Find fremtiden frem
Rut med planer og visdomsord
For i dag skal der sørme leves!

- Og det gør jeg - lever - i dyb symbiose med mine børn, Martin, hunde, familie og venner.
Velvidende at mangler bare en af førnævnte " Ingredienser" vælter læset og kaos er skabt.
1000 tak for Jeres altid venlige og deltagende omsorg.
Uden Jer var jeg intet.




TAK




02-11-09

Guldhund 2009 - Rich Riesen´s Ramble Tamble

For 3. år i træk går titlen "Årets Riesenschnauzer" til Kennel Rich Riesen.

Harley (Rich Riesen´s Bang - A - Boomerang )startede sejrsrækken i 2007 - Så kom turen til Switch i 2008 og Makker fortsætter succesen i 2009 - DEJLIGT, for vi ved jo godt at der har stået, og fortsat vil stå mange smukke hunde klar i kulissen til at gøre os rangen stridig. Netop derfor er vi yderst taknemmelige og ydmyge - Følelsen af at vinde er delicat..... - men følelsen af at vinde med eget opdræt er bare ubeskrivelig. Vores opdræt rummer jo netop essensen af vores tanker, visioner og kærlighed til racen - vi tolker det som et vidnesbyrd til os om at vi er på rette vej....

Tak til alle vores dejlige konkulegaer for god og kærlig kamp - Ingen nævnt - Ingen glemt.

Og så kom de længe ventede.... Swilles babyer - Søndag den 25.oktober

Istedet for som lovet på scanningerne blev det ikke til en "Dynamic Duo" men en "Trio Fantastico" og det er lige hvad de er - Fantastiske.
De 50 % ekstra blev taget imod med kyshånd !! To smukke tøsebørn og en fræk fyr blev det til.
Fødslen var "SKRÆKKELIG" Swille præsterede ikke en eneste pressevé..... og så kommer der altså ingen hvalpe. Hver gang hun blev stimuleret enten af undertegnede eller vores allerbedste dyrlæge Arne ( Der endnu en gang kastede en fri weekend i grams for at hjælpe os ) arbejdede hun lige efter bogen. Selve forløbet er smidt i "erfarings banken" alt i mens resultatet nydes af både store og små.

Selv samme weekend skulle Flamme børnene jo flyve fra vores lune rede ud i den virkelige verden.
Nej - nej og atter nej det bliver ikke nødvendigvis lettere at sende dem hjemmfra, bare fordi man efterhånden har prøvet det nogle gange - og det var ikke for at være uhøflig, hvis jeg hurtigt vendte ryggen til og gik ind da I kørte af sted, men jeg kan altså ikke tale rent når tårerne triller - og mit image som machowoman lider udefinerbare knæk. Pas godt på mine lakridsmus, og husk en del af prisen er kys... masser af kys hver dag - det er nemlig hvad en rigtig Riesen er lavet af ;O)

Og.... nå ja - og så en f........ masse små syleskarpe tænder.... Hvilket jeg desværre ikke har fået pointeret nok til vores dejlige hvalpekøbere - UNDSKYLD - Men fat mod, om lidt falder de ud og frem kommer de blivende tænder, som heldigvis ikke klør så meget at de nødvendigvis skal bruges på alt og alle ;O)

Jeg glæde mig stadig til den dag, hvor jeg når at få opdateret hele hjemmesiden her, men jeg er da godt på vej og hvert lille skridt tæller - Se Jer lidt omkring - måske er der sket lidt her og der...... hvem ved ?

Til slut vil jeg blot fortælle at vi stadig har én lille og én "stor" prinsesse til salg.
Twitter, som vi kalder hende er klar til nye udfordringer - Lilleprinsessen må vente lidt endnu - helt eksakt kan hun flytte hjemmefra til jul, men der er jo heldigvis LÆNGE til !!!!!

Jingle Bells - Jingle Bells Jingle all the way........




19-10-2009

Det er ingen hemmelighed.......

Det kan både ses og mærkes at vi har fået flere familiemedlemmer - Både 2 -og firebenede ...
Hjemmesiden her bliver ikke holdt helt så opdateret som jeg kunne ønske mig - men vi forsøger at holde tungen lige i munden og skruen i vandet - så går det nok endda ;O)

Siden sidst er der sket masser af spændende ting - og jeg vil forsøge at komme rundt om det hele i dette lille update - der nok ender med at blive langt - Hold fast - nu kører bussen....

Allerførst er der jo vores pragtfulde hvalpe. De stortrives - er nu i løbet af et split sekund - sådan føles det i alle tilfælde - blevet 7 uger gamle. De er derfor snart klar til nye at skabe liv og lykke i deres nye familier. Den næste uges tid kommer til blive spækket med nye opleveleser og udfordringer for de små lakridsbamser. Jeg nævner blot Chipmærkning, besøg hos dyrlægen, gåtur i gå gaden, ormekur - igen, køretur i bil, smukkesering og millioner af kram fra os til dem - så de aldrig glemmer hvor de kommer fra... SUK - Nogen der gider slukke for tiden et øjeblik - Jeg er slet ikke parat til kysse farvel....

Men bedst som jeg synes det hele bliver lidt trist.... kan jeg fortælle, at netop som vi skal sige farvel - skal vi også sige goddag ;O)
Switch skal nemlig nedkomme i selvsamme weekend som alle Flamme børnene flytter hjemmefra. Desværre har der ved scanningen vist sig at Swille Billen kun gemmer to hvalpe i maven....- Men to er bedre end ingen - og jeg krydser fingre for at alt går godt. Se mere om denne kombination på vores hvalpeside.

Ellers har vi haft travlt med hundeudstillinger, - og så har vi jo holdt 1 års fødselsdag.... Laura og Linus rundede jo det første skarpe hjørne den 7. oktober. De er startet i dagpleje og de ELSKER det. Det er ganske enkelt fantastisk at hente to glade og velstimulerede børn hjem fra Pernille, som er deres dagplejemor, og vide at de har nydt hvert minut. Ikke en eneste gang har de grædt når jeg har afleveret dem - godt gået af Pernille og mine Trollinger.

Hvad udstillinger angår - tager den ene jo den anden... dog er der en der har skilt sig ud nemlig WDS i Bratislava.... og lad os bare slå det fast med syvtommer søm.... Martin får aldrig lov at tage afsted alene igen.... Det var så nemt for nogle måneder siden at sige: Ta´du bare af sted - så passer jeg hvalpe og børn. Jeg ville have givet min højre arm for at have været der.... Alle vores fantastiske venner fra udlandet var der....sammen med selvfølgelig de bedste venner her fra lille Danevang. Martin havde Makker med og delte turen med Christian, Harley og Shrew. Jeg har vist nævnt det før: Men på de her store udstillinger er det en halv sejr at få Exellent i Champion klassen.... og tænk det fik begge vores dejlige hjemmelavede drenge. Hele team DK havde en dejlig tur - og desværre tror jeg ikke de savnede mig helt så meget som jeg savnede dem - HA HA...

I bilen på vej hjem fra Bratislava var der en ekstra passager......;O)

Vi er meget glade og stolte over at kunne præsentere vores gæst:

Wonderfull Walk Superstar.

Johnni, som han bliver kaldt - skal bo hos os indtil WDS i Herning 2010. Jeg håber jeg inden længe får lavet hans egen side her på hjemmesiden.

Thanks to Neda & Bojan for trusting us with your beautiful Johnni.

Og tænk i morgen går det løs igen.... årets sidste klub udstilling - vi ses




14-09-2009

PLUDSELIG......

Lyder det højlydt fra hvalpekassen: MOAR .....
Pedro har fået øjne
- Og det er ganske vist....

Sandelig om ikke den enlige hane i kurven havde åbnet sine smukke øjne - og da han er den eneste dreng, har vi allerede fået at vide af den nye ejer, at han skal hedde Pedro ;O)

Det ville tøsebørnene dog ikke have siddende på sig og skyndte sig derfor hurtigt også at åbne øjnene ud til det visuelle univers.
- Nu venter vi allerede på den næste milepæl, nemlig at de åbner deres øregange, så de også kan høre, dog går der nok en lille uges tid endnu...... og så er freden forbi .
Herefter vil de nemlig til at deltage aktivt i livets gang i huset - og vil helt sikkert give deres besyv med....
Højlydt !!

Så vi nyder den sidste at de "stille uger" - men er alligevel forventningsfulde til den kommende tid - det er nu sjovest når de både kan se, høre og har fået "ben" der kan bære ;O)

Flamme har det fint efter hendes lidt hårde medfart - og trives fint med at være mor igen, og nyder at det også kaster en del opmærksomhed af til hende.

Tiden er jo dyrbar - lige om lidt er de store og skal flytte hjemmefra. Det gælder både i hundenes og menenskenes univers
... Et faktum man som mor - uanset om man har to eller fire ben ofte ville ønske man kunne løbe fra - SUK !!





05-09-2009

Endelig!!!!

Så kom de...... Jeg tror sjældent hvalpe har været ventet med så stor længsel, som disse - måske fordi det er så længe siden vi sidst har haft hvalpe..

Det hele var planlagt ned til mindste detalje - hvis man da kan det. Fredag den 28. august sendte jeg Martin, Jeppe og Makker på HERRETUR til Hamburg, hvor Makker skulle udstilles et par gange hen over weekenden. - Og så havde vi tøser jo ro til den forestående familieforøglese... Jeg kan da hurtigt lige indskyde at udstillingen gik fint - og resultatet kan læses på Showsiden.

Min intuition sagde mig at fødslen ville finde sted i weekenden - Det er nemlig den hemmelige pagt tæver har indgået med dyrlægerne, da de jo så naturligvis skal have lidt ekstra for deres arbejde ;O) Lørdag morgen faldt temperaturen så ned til under de magiske 37 grader, hvilket jo giver os opdrættere et vink med en vognstang om, at fødslen nu gerne skal begynde indenfor 24 timer. Vente, vente, vente - og ja så ventede jeg lidt mere.... Jeppe ringde jævnligt hjem: MOR ! er der kommet nogle poppelopper ? Næ.....Flamme tog det gansk roligt - hun gravede lidt i hvalpekassen, spiste hendes mad, og sov !

Søndag sidst på formiddagen - var vi lige et smut forbi vagtdyrlægen, da hun jo nu var over de 24 timer siden temperatur fald. Alt var fint.... og vi vendte fortrøstningsfulde hjem. Klokken skulle bliver hen ad 17.30 før der kom gang i sagerne... Det er jo altid spændende at se hvor mange der kommer, og kønsfordelinge ikke mindst! Da klokken var lige godt 21.30 var ballet forbi...... 8 tæver og 1 han havde Flamme gemt i maven :O) Desværre gjorde 3 af pigerne kun et kort stop her, inden de drog af sted til " Puppyheaven". En var død ved fødslen og to sov stille ind i de første 48 timer. Men stor er glæden over de 6 der stadig er her!!!!

Flamme er en fantastisk mor - det beviste hun da der var gået et par dage....

Onsdag morgen syntes jeg at hendes "barselsflod" havde ændret farve, ikke alarmerende men alligevel. Jeg kiggede i kassen alt var roligt, hvalpene spiste fredeligt og Flamme slappede af. Jeg havde en underlig fornemmelse.... den der intuition er mig en sjælden god ven ! Som følge der af tog jeg hendes temperatur - og stor var min forbløffelse da den viste 41!!!! Jeg ringede til dyrlægen og det næste døgn blev meget nervepirrende. Et røngtenfoto viste at der ikke gemte sig mere i maven... og trods en heavy cocktail af antibiotica kunne vi ikke få temperaturen til at falde... Flammes puls var tornhøj, og alligevel formåede hun at passe de små og virkede ud over en del pusten helt "OK". Dagen og aftenen igennem var jeg i jævnlig kontakt med dyrlægen. Vores egen dyrlæge havde ikke vagt - men ringede alligevel for at checke op på Flamme sent onsdag aften. Da intet havde ændret sig - blev vi enige om at mødes på klinikken......

Efter små to timer var vi så klar til at tage hjem igen..... Flamme nu uden livmoder.
Allerede inden hun helt var vågnet af narkosen tumlede hun op i kassen - lagde sig til rette så de små kunne komme til - og sov rusen ud...

I dag, fredag, er alt igen lutter idyl... Flamme er frisk og hvalpene stor trives.

Jeg sidder tilbage med en dyb taknemmelighed over at ha´en dyrlæge der har forstået hvor dyrbare og elskede vores hunde er - og som på trods af møder og friaften havde engagement og overskud til at være der for os da vi havde brug for ham - TAK Arne !!!!

Nu ser vi atter fremad, og glæder os til at holde Jer opdateret om livets gang i hvalpekassen de næste 8 ugers tid ;O)

ALLE HVALPE ER RESERVERET




04-09-2009

Tiden flyver......

- Og vi gør hvad vi kan for at følge med !!

Det er utroligt så længe 9 uger kan føles - men så lang tid tar´det nu en en gang for små hundehvalpe at blive klar til at møde den store verden.

Først sendte vi Flamme i træningslejr.... sådan nogle små bæster kan jo godt være en smule intimiderende ;O)

Vi kan bare konstatere at det har hun fuld styr på !!! (Men det vidste vi nu godt - Ha Ha )

Derefter var det tid at pakke hele familien i mor´s sorte container og drage på et par hundeudstillinger..... Hm, det der med at pakke.... det kræver sin kvinde, og gerne en der er gode venner med vejrguderne.

Det var jeg så ikke..... og klubudstillingen i Helsinge blev til dato nok den dyreste vi har deltaget på. Godt nok havde metereologerne på TV snakket om regn i weekenden - men det havde de jo gjordt så mange gange..... såååå - Okay Okay - jeg glemte at pakke regntøj til hele familien. Det nød de handelsdrivende i Helsinge så godt af - regntøj til to voksne og 3 børn er ikke en helt billig affære - men da sluserne stod åben til Vorherre hele dagen var der ikke andet at gøre. Så kan jeg lære det - kan jeg.... måske.

Tilgengæld var vores "hotel" denne weekend den absolut bedste af slagsen - et sted vi gerne vender tilbage til igen og igen. Tak til Anja og Christian for SUPER forplejning !!! - Tillykke til Camilla & Sommer med BIR og Holger & Zorro med BIM

Da der jo var tale om en dobbelt udstilling skulle vi jo på den igen om søndagen, og om søndagen holder de sure vejrguder åbenbart fri, for solen skinnede fra en skyfri himmel - Dejligt !!

Tillykke til Christian og Sue med BIR - og det Danske Championat, der jo blev en realitet allerede om lørdagen :O)

Weekendens resultater kan læses på showsiden - og de er slet ikke så ringe !

Vi havde igen en dejlig dag - i godt selskab med gode venner. De sidste sparepenge blev brugt på barselsindkøb - Vetbeds, tøjdyr og bitte bitte små halsbånd en mas - for den søde ventetid er jo endnu ikke overstået. Forhåbentligt kan vi berige flere gode familier med deres nye bedste ven om ikke så længe...

Jeppe er ikke i tvivl om hvem der er hans ;0)




10-08-2009

Our greatest glory is not in never falling.... but in rising every time we fall !!!

Nu er det sikkert og vist - Flamme er drægtig ;O)

Hun er scannet - og vi så mere end en håndfuld små bønner - Tænk at de bliver til rigtige hundevapser - Fantastisk !!
Det har været svært ikke at dele glæden med alle - men chancerne for at det ville lykkes var jo ganske små. - og jeg kan bare tilføje at følelsen af at have "vundet i lotteriet" er temmelig frydefuld.

Flamme har termin i uge 35 - så det er jo om et ganske lille øjeblik ;O) Flere er allerede skrevet op til en dejlig efterårshvalp.

OK - I vil også gerne vide hvem der er far.... Ja Ja da - de stolte forældre er:

Flame V.D. Talmühle  - Flamme   Rich Riesen´s Ramble Tamble - Makker

Flame V.D. Talmühle - Flamme & Rich Riesen´s Ramble Tamble - Makker

I kan se de kommende hvalpes stambog på hvalpe siden.

Til slut vil vi lige ønske Lise & Cooper tillykke med en flot bestået begynder prøve. Godt gået Lise !!!




19-06-2009

Hvor er tiden der tar´os.............. ?

Så gik der lige 2 mdr. uden opdatering - det er vist første gang siden vi i 2005 gik i luften med vores hjemmeside..... Så vær beredt !!!! Nu kommer der et hav af både gode og dårlige nyheder, vi starter med det "sure" for at følge op med det "søde"

Når nøden er størst er det godt at kende sine rigtige venner ;o)

Tak til alle venlige sjæle der har fuldt med i Flammes "fordømte forår" - Vi kan med glæde fortælle at Flamme igen er absolut "fit for fight", men det har været en hård omgang - Jeg tar´virkelig hatten af for vores seje tøs - den pyometra var en forfærdelig omgang!!!!

Ja - det var jo lige NU at Switch skulle have haft hvalpe......Men det var åbenbart ikke meningen, at Rich Riesen skulle have små charmerende sorte guldklumper denne sommer. For anden gang måtte vi skuffe mere end én håndfuld dejlige hvalpekøbere. Rigtig rigtig TRÆLS sagt på godt Jydsk - men bare rolig vi ER kommet op på hesten igen - og hvem ved hvad sensommeren må bringe...... ?

Gad vide, hvad vi så har bedrevet tiden med - når vi nu ikke skulle "dikke dikke" hundehvalpe....... HUNDEUDSTILLINGER - naturligvis- det vil blive alt for omfattende at skrive om hver enkelt her - Men I skal da ikke snydes for højdepunkterne !!!! Resten kan læses på showsiden.

På DSPK´s udstilling i Ørbæk den 17. maj blev vores dejlige " Soffe Loffe" Rich Riesen´s Here Comes The Sun ny Dansk Champion. Soffy genoptog jo udstillings "karrieren" i januar efter næsten halvandet års pause - som har bekommet hende vel ;0) Spændende at se hvodan det vil gå hende i konkurrencen med de erfarne champion tøser.

I starten af juni havde Martin planlagt en "Herretur" til Neumünster - Kun ham og Makker, men måske vi bare skal holde op med at planlægge for intet bliver alligevel helt efter planen denne sommer......Da dagen kom måtte Martin kapitulere - halsbetændelse med feber, besøg hos vagtlægen etc..... Nå - men Makker var klar, så jeg pakkede ham og Jeppe i bilen. Vi lavede et pitstop hos Helle & Stavros hvor vi overnattede - se der var den med nøden og vennerne igen ;o) 1000 tak for super forplejning og Jeres fantastiske måde at være på + hjælp efter alle kunstens regler !!!!!
Næste morgen satte vi kursen mod Neumünster i strålende solskin - det blev der hurtigt lavet om på.... da vi nåede til udstillingen begyndte det at regne - og det fortsatte det så med til vi skulle hjem igen.... Behøver jeg at nævne at vi udstillede udendørs ?
Nå Nå - men der skal mere til at vælte os af pinden.... vil I gerne høre resultatet af når "mor" udstiller "far´s" Hund ?

Rich Riesen´s Ramble Tamble BOB cacib show Neumünster..... ;o)

Alle sejl var sat til da DKK afholdt dobbeltudstilling i Vejen i weekenden den 13. &14. Juni - og det blev en af sæsonens hyggeligste udstillinger !!!!
Børn, hunde, venner, konkulegaer, telte & hytter - ikke nødvendigvis i denne rækkefølge - men i ÈN stor samhørighed.... Ih - hvor vi hyggede os.
Om lørdagen var vi så "heldige" at dommeren ikke helt syntes at vores hunde er ligeså smukke som vi selv gør :o) Så vi kunne allerede inden middag køre op til Vingsted hvor vi havde lejet 4 hytter.... og så stod det ellers på hygge. Tak til Karen, Bomberne, og Harleyerne - Det var bare TOP NICE.
Søndag var det så vores tur til at smile bredt over resultaterne:

BOB - Rich Riesen´s Bang - A - Boomerang & BOS - Flame V.d Talmühle

Hvad mangler vi så ? - Nå jo - Børnene........ I får her et billede taget i foråret - Nyd dem, det gør vi !!! og vi tænker tit på disse ord :

" The weeks turns into month and month into years There´ll be sadnes and joy, There´ll be laughter and tears But one thing I pray to heaven above May each of your days be a day full of love"

HA`EN FATASTISK SOMMER !!!


07-04-2009

Open to everything happy and sad
Seeing the good when it´s all going bad
Seeing the sun when I Can´t really see
Hoping the sun will at least look at me

Tjae...... det er rigtig ærgeligt - når tingene ikke sker som vi gerne vil - men sådan er det - og det må vi lære at acceptere når vi har med naturen og levende væsener at gøre.

Ingen hvalpe til Flamme i denne omgang.

Vi havde ønsket os de hvalpe så længe - og det samme havde hele 8 familier - som vi desværre måtte skuffe denne gang. Og - det er slet ingen trøst, at dyrlægen mener, at Flamme rent faktisk har været drægtig, men har resorberet hvalpene.... Men men men - vi gentager parringen med samme kombination i september - og håber det så lykkes os at få lækre lakrids spirrevipper til den tid.

Dog skulle vi gerne have få hvalpe i huset inden da.........

Vi er jo i den heldige situation at vi har flere dejlige damer at spille på - og helt som planlagt bliver Switch parret i først kommende løbetid - hvilket gerne skulle blive primo maj.

Switch   Harley

Som Switch´s heldige udkårne har vi valgt Harley (Rich Riesen´s Bang - A - Boomerang ) I kan finde et link til Harley´s Hjemmesiden under Link - og der kommer mere info senere.
Vi kan allerede nu afsløre, at der også er rift om hvalpene fra denne kombination...DEJLIGT.

Nogen af os har vist det længe.....

Harley er ikke bare usædvanlig smuk - han er også en dejlig familiehund - og så kan han ARBEJDE !!!!

Lørdag den 4 april 2009 bestod Christian og Harley begynder B prøven - med 93 point ud af 100 - med prædikatet SG (særdeles god )

Jeg ved Christian & Anja er stolte - men det er intet at sammenligne med "gammel Mor" her!!!!!!

Tak til Christian for det kæmpe arbejde du gør med Harley ......

Indtil vi ses igen har vi kun tilbage at ønske Jer alle et forrygende forår - Vi ses derude et sted ;o)

Breaking News!!!!!!

Bedst som vi tror solen ikke skinner for os - beviser den det modsatte ;o)

Switch er kommet i løbetid, og vi forventer at parre i nærmeste fremtid, så hvis blomsterne og bierne står os bi kommer der alligevel dejlige sommer hvalpe hos Kennel Rich Riesen.

Se det var den perfekte gave fra Påskeharen.





09-03-2009

Long time - No See.....

Som tiden dog flyver..... Men det er jo tegn på at det går godt - Og det gør det!!!

Først vil jeg lige undskylde overfor vores kommende hvalpekøbere.
Jeg havde lovet at give besked når Flamme gik i løb....
Men kan nu fortælle at nu er hun parret !!!!!!

Vi håber på at besøget hos Grisha og Fam. Wassmuth bærer frugt - I så fald ventes der hvalpe ultimo april ;O)

Vi havde en rigtig hyggelig tur til Tyskland - selv om man jo selvfølgelig kunne mærke at man havde 3 små børn med.
Det til trods havde vi nogle dejlige dage sammen med Kai & Verena - og Flamme synes jo heldigvis også godt om Grisha - så nu må vi bare sætte "tålmodigheden på fartpilot" og krydse fingre...

Ovenover kan I se hvor hyggeligt man kan ha´det på et hotelværelse i Tyskland - Og

Kniber det med pladsen gælder det om at være kerativ.

Ellers fordriver vi jo tiden med........ Hundeudstillinger, naturligvis.
Selv når "heldet" ikke blæser vores vej nyder vi at komme afsted - samværet med vennerne er jo ikke så ringe endda !!! Resultaterne fra Fredericia og BØ i Norge kan læses på Showsiden ;o)

Da Martin og Makker kom til Norge ventede der en smuk overraskelse - Candy (Rich Riesen´s Everything Glows ) - var også meldt til på udstillingen.
- Og sikke flot hun udvikler sig - vores lille norske jente. Vejret var noget anderledes end vi er vant til i lille Danevang og Martin fik styret sin lyst til at køre i sne - men smukt var det.

Til sidst et bevis på at kærlighed trives på tværs af racer:




10-02-2009

ENDELIG..........

Lige så utålmodig som når små børn venter på julen -
ventede jeg på at få udstillingssæsonen skudt i gang !!!

- og jeg skal da lige love for at den kom i gang med manér ;o)

Vi lagde hårdt ud med kredsens vinterskue i Nykøbing lørdag den 31 januar.
Det var jo på mange måder en generalprøve på,hvad der kan vente os, når vi nu lige pludselig er 5 mennesker istedet for 3 der skal ud af døren midt nat -
bare fordi hundeudstillinger virke som narko på visse dele af familien....

Jeppe blev lørdag familiens vinder....



Ih- altså den lille charmetrold blev nr. 2 til Barn & hund
og der var igen rigtig mange dygtige børn med.
Makker og Switch havde også fået lov at komme med - og de fik nogle rigtig fine kritikker. Makker blev slået af Holger´s dejlige Zoro, der også på dagen blev BIS. Det er ingen skam at tabe til en smuk hund - men vi var da glade for at tavlen var vasket ren til om søndagen - hvor menuen stod på Specialklubudstilling - og her var der virkeligt noget på spil. Makker kunne få sit 7 cert - men allevigtigst "alderscertet". Dvs han kunne blive champion. Vi vidste at det måske var for meget at håbe på, da han jo kun lige 14 dage i forvejen var blevet 2 år......
Men hold nu fast:
Høsten blev som følger:
2XCAC - BIM- 2. bedste tæve-BIR- 2xBIS
& EN NY DANSK CHAMPION !!!!!!!

Makker startede med at få cert og blive bedste han.
Soffy fik også cert ( Mangler nu kun 1 ) og blev 2. bedste tæve.
Flamme blev bedste tæve og bedst i modsat køn (BIM)
Makker blev dermed Bedst I Racen (BIR) og havde jo også fået det eftertragtede cert - og dermed er han Kennel Rich Riesen´s 2. hjemmelavede champion.
HURRA HURRA !!!!! Vi er så glade....



Og så ventede fælles konkurrencerne - denne dag i samarbejde med Dværgschnauzerklubben.
Jeppe lagde stærkt ud - han vandt simpelthen barn og hund med Billie. Sådan skal det bare gøres ;o) Rart at vide at vi altid har en ekstra handler med.

Makker & Martin skulle jo til Best In Show, der denne dag var et stort felt at 11 racevindere. Vi havde jo fået opfyldt drømmen om det danske Championat, og måske derfor gik vi lidt mere afslappede ind i BIS.... Og hvad skal jeg sige ?

MAKKER BLEV BEST IN SHOW !!!!!

Her er et billede af Makker og makkeren ;o) inden det går løs - og nu ved jeg hvad jeg skal sige:

Det er fantastisk at vinde, og det er endnu mere fantastisk at vinde med sit eget oprdæt - men det bedste er når man gør det gentagne gange - for så ved man at det ikke var en fejltagelse ;0)

Tak til alle Jer der hjalp til både med handling, børnepasning og fotografering - og tak for alle de søde hilsner vi efterfølgende har fået på mail.

Vinderbilledet af Makker kommer når Stavros kommer hjem fra den "virkelige" verden og får det sendt til os ;o)




Så har vi taget hul på et helt nyt og friskt år.

Først vil vi lige sige tak for alle de dejlige julehilsner vi har modtaget i løbet af december. Jeg kan afsløre at der ofte var kamp om at komme først til computeren for at se hvem der nu havde sendt os en lille tanke.

December var også måneden hvor Christian og Harley bestod færdselsprøven. Jeg er sikker på at Christian var mindst lige så nervøs, som første gang han gik i udstillingsringen ;-)
- men der var ingen grund til panik - prøven er bestået. Træningen har båret frugt, og vi ønsker tillykke !!!!

Apropos bære frugt......
Så håber vi også på en snarlig frugtsommelig Flamme. Vi har på hvalpesiden nu offentliggjort vores hvalpeplaner for vores forårskuld i 2009. Vi forventer Flamme går i løb ultimo januar/primo februar - og så går turen til Tyskland for at besøge Grisha og familien Wassmuth. Vi glæder os som små børn til den første sne.

Jeppe og Makker

Den første sne kom så i dag, den 2. Januar, og den skulle jo indvies på behørig vis. Jeppe og Makker havde i alle tilfælde nogle dejlige timer, de er nu begge trætte og udmattede for små drenge står ikke stille længe ad gangen, og de to er BESTEMT ingen undtagelse.

Tiden står jo som bekendt heller ikke stille, og vi vil slutte for denne gang med at ønske alle vores hvalpekøbere, familie og venner et forrygende 2009.

Må der være fler lyse end mørke timer
- flere sejre end nederlag til os alle.


14-12-2008

Se vores julekort her.


Til Toppen

Kennel Rich Riesen
Opdræt
Kennel
Klip & Trim



Foto: Steen Lee Christensen





StatCount - Traffic counter
Design: SC Webdesign