Riesenschnauzer
Kennel Rich Riesen
Skinnerup Mark 2
7700 Thisted
Telefon: 97 91 23 83


English English Language

Rich Riesen - Good reason

Riesenschnauzeren og os. Kennel Rich Riesen - Skinnerup Mark 2 - 7700 Thisted, Foto: Steen Lee Christensen

* S I D S T E *


4. februar 2007

V e n u s

Ny Dansk Champion


21. januar 2007

Hvalpe

- Læs mere under:

hvalpe

Hunden der blev hendes skæbne.....

Ja det lyder underligt men man er jo ikke altid herre over ad hvilken vej i livet man går, selv om mange sikkert vil mene det modsatte.

Når jeg ser tilbage på mit liv fra 1993 og frem til nu, kan jeg se en rød tråd, - og den er bundet fast om halsen på min allerdejligste riesenschnauzer Quark. Uden Quark ville mit liv sikkert have set helt anderledes ud.

Se det startede med èn riesenschnauzer...., en lille bil og en lejlighed. Den her hund var bare så dejlig at vi måtte have en mere, så vi kunne gå på udstilling. (Quark var smuk, men tandfejl gjorde det ikke muligt at udstille ham) OK her røg så den lille bil, senere kom endnu en riesenschnauzer hund, og så røg lejligheden. Bilen blev nu til en kassevogn og lejligheden til et nedlagt landbrug.

Foto: Steen Lee Christensen

Før havde jeg arbejdet som receptionist, men så kunne man ikke træne hund om aftenen og udstille i weekenden. Altså måtte jeg have nyt job ! Hos dyrlægen naturligvis, samtidig udnyttede vi nu den ekstra plads på gården, så der var plads til endnu flere hunde. Både gæste-hunde og vores egne.

Se sådan kan en enkelt hund være roden til alt godt......


Idag tæller familien 3 personer, og man kan vist roligt sige at vi er gået helt og aldeles i hundene.

Tanja:
er familiens største hundehoved - hvis hjerte altid har banket for dyr. Tanja med hvalp 2005.

Som I sikkert allerede har læst, havde jeg et fantastisk job hos dyrlægen, hvor jeg arbejdede som klinikassistent og hundetrimmer. Desværre satte en discusprolabs en stopper for det, til tider hårde fysisk belastende arbejde.
Ved siden af jobbet hos dyrlægen havde jeg startet en lille hundepension og hundesalon.
Det der startede som en hobby, er nu blevet til min levevej....

Og det er et pragtfuld liv fyldt med dejlige hunde og deres dejlige mennesker. Udover arbejdet med hundene er min største interesse vores søn Jeppe - og ja, gæt en gang, vores egne hunde, der har en vis evne til at vokse i antal. Vi bruger al vores fritid på at udstille vores riesenschnauzere i både ind- og udland.

Martin:
er familiens "Fornuftig Per".

Han står for al økonomi, og hans ordens-gen skinner klart igennem overalt på gården - og TAK for det.

I sit civile liv arbejder Martin som lagerekspedient i en størrer virksomhed i Thy.

Martin kan ikke fordrage hunde......Det var i alle tilfælde den kommentar jeg fik, da jeg forsigtigt spurgte ind til hans "dyretække" da vi mødtes for flere år siden.
I dag holder Martin MINDST ligeså meget af hundene som jeg. Både gæsterne og vores egne. - Og han er en knag til at tumle dem.

Hvad udstillingerne angår, besidder Martin et meget stærkt konkurrence gen og han HADER at tabe, han udstiller med største selvfølgelighed vores egne riesenschnauzere.
Det er faktisk ret godt gået - når han ikke har villet kendes ved de der firebenede, de første 25 år af sit liv....

Jeppe:
er familiens charmetrold.

Hans største opgave er, at blive en stor og dejlig dreng. Han elsker hundene og det er gengældt i en grad så man bliver helt misundelig.
Jeppe er en fantastisk dreng, med et vidunderligt lyst sind og et stort temperament, der vist stammer fra flere dele af familien.

Hans smil og blå øjne har været værd at vente på.









Til Toppen
StatCount - Traffic counter
Design: SC Webdesign